Computershare sommerseminar 2024

Onsdag den 29. maj 2024 kl. 12.00 - 16.30
Classic Car House, Kongevejen 79-85, 2800 Kgs. Lyngby

Det er en fornøjelse at kunne invitere til vores årlige sommerseminar, der afholdes onsdag den 29. maj 2024 kl. 12.00 - 16.30 på Classic Car House, Kongevejen 79-85, 2800 Kgs. Lyngby.

Her vil en række danske og udenlandske talere dele deres erfaringer og drøfte de mest centrale udfordringer og trends fra forårets generalforsamlinger.

Vi har inviteret Christina Kjær, Forskningschef i Axcelfuture og leder af analyse-enheden i Center for Strategisk CSRD, til at give os et indblik i, hvordan danske virksomheder navigerer i de nye, omfattende krav til bæredygtighedsrapportering. Fra at have haft et primært fokus på den finansielle bundlinje, skal virksomhederne nu også at tænke og måle resultater på klima, miljø og sociale forhold, så investorer, forbrugere og samarbejdspartnere kan gennemskue virksomhedens ansvarlighedsprofil.

Herudover stiller vi også skarpt på, hvordan grønne performance-mål indgår i ledelsens aflønning og i den aflønningspolitik aktionærerne har vedtaget på generalforsamlingen.

Med udgangspunkt i de børsnoterede selskabers gældende vederlagspolitik vil Ken L. Bechmann, Professor, Ph.d, Department of Finance på CBS, afdække anvendelsen af forskellige KPI’er (performance-mål) i incitamentsprogrammer samt sætte fokus på de udfordringer aktionærerne kan have i forhold til værdiansættelse, gennemsigtighed og de skabte incitamenter.

Målgruppe

Seminaret henvender sig primært til dig, der arbejder med generalforsamlingen, investor relations, aktieløn og/eller ESG i et børsnoteret eller unoteret selskab.

Tilmelding kan ske til marlene.selmer@computershare.dk senest mandag den 27. maj 2024.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om vores produkter og services, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. +45 4546 0999 eller info@computershare.dk.

Vil du modtage nyheder samt invitationer til vores events?

Hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev samt invitationer til Computershares arrangementer, kan du klikke her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.